Når en person med udenlandsk statsborgerskab dør i Danmark, skal dødsfaldet anmeldes og registreres – præcis som ved danske statsborgere. Men der gælder nogle særlige regler og procedurer, som afhænger af den afdødes nationalitet, opholdsstatus og eventuelle tilknytning til hjemlandet. Her får du et overblik over, hvordan processen foregår, hvem der har ansvaret, og hvad man skal være opmærksom på.

Hvem skal anmelde dødsfaldet?

Det er som udgangspunkt lægen, der konstaterer dødsfaldet, som udfylder en dødsattest. Derefter skal dødsanmeldelsen indgives til personregisterføreren (typisk sognepræsten i folkekirken) i det sogn, hvor dødsfaldet fandt sted. Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, håndteres anmeldelsen stadig af personregisteret, men uden kirkelig medvirken.

Anmeldelsen kan foretages af:

• de pårørende,
• en bedemand,
• eller en anden person, der står for begravelsen eller hjemsendelsen.

Det er vigtigt, at anmeldelsen sker senest to hverdage efter dødsfaldet.

Registrering i CPR og kontakt til hjemlandets myndigheder

Når dødsfaldet er registreret i Danmark, bliver det automatisk indført i CPR-registeret. Hvis afdøde var udenlandsk statsborger, sendes der ikke automatisk besked til hjemlandets myndigheder – det skal de pårørende eller ambassaden sørge for.

Mange ambassader og konsulater kan hjælpe med:

• at informere de relevante myndigheder i hjemlandet,
• at udstede nødvendige dokumenter til hjemtransport,
• og at vejlede om lokale krav til dødsattester og oversættelser.

Det kan derfor være en god idé at kontakte den afdødes ambassade så tidligt som muligt i forløbet.

Begravelse eller hjemsendelse

De pårørende skal tage stilling til, om afdøde skal begraves eller kremeres i Danmark, eller om vedkommende skal hjemsendes til sit hjemland.

• Begravelse i Danmark: Hvis afdøde havde fast bopæl her i landet, kan begravelsen foregå efter danske regler – uanset statsborgerskab. Man kan vælge mellem jordbegravelse eller kremering, og ceremonien kan tilpasses den afdødes religion eller kultur.

• Hjemsendelse (repatriering): Hvis afdøde skal transporteres til et andet land, kræver det særlige tilladelser. Bedemanden sørger normalt for at indhente:

  • transporttilladelse fra politiet,
  • international dødsattest (ofte på engelsk eller fransk),
  • og eventuelle dokumenter fra ambassaden.

Transporten skal ske i en godkendt kiste, og der kan være krav om balsamering afhængigt af destinationen.

Særlige forhold ved midlertidigt ophold

Hvis afdøde opholdt sig midlertidigt i Danmark – for eksempel som turist, studerende eller arbejdstager – kan der være behov for tæt samarbejde mellem danske myndigheder, forsikringsselskaber og hjemlandets repræsentation.

I mange tilfælde dækker en rejse- eller ulykkesforsikring udgifterne til hjemtransport. Hvis afdøde ikke var forsikret, skal de pårørende selv stå for omkostningerne, hvilket kan være betydeligt. Her kan ambassaden ofte hjælpe med rådgivning om mulighederne.

Læs også:

Sådan opbevarer du kvitteringen for dødsanmeldelsen sikkert og tilgængeligt

Bedemand

Kvitteringen for dødsanmeldelsen er et centralt dokument i forbindelse med et dødsfald. Få gode råd til, hvordan du opbevarer den trygt og samtidig sikrer, at de rette personer kan finde den, når behovet opstår.

Fortæl den afdødes historie med billeder, video og kunst ved bisættelsen

Bedemand

En bisættelse kan blive en smuk fortælling om et levet liv, når billeder, video og kunst bruges til at formidle minder og personlighed. Få inspiration til, hvordan du kan skabe en rørende og meningsfuld ceremoni, der afspejler den afdødes historie.

Personlige minder som dekoration – brug billeder og genstande med betydning ved mindesammenkomst

Bedemand

Gør mindesammenkomsten til en varm og nærværende stund ved at inddrage personlige minder i form af fotos, ejendele og symboler med betydning. Få inspiration til, hvordan du kan skabe et rum, der både rummer sorg og fejrer livet.

Når sorg og praktiske opgaver mødes: Kombinér støtte og vejledning i den første tid efter et dødsfald

Bedemand

Når et menneske dør, står de efterladte midt i både følelsesmæssig smerte og praktiske krav. Artiklen giver et overblik over, hvordan man kan kombinere støtte, omsorg og vejledning i den første tid efter et dødsfald – og skabe ro i en kaotisk periode.

Dokumenter, du skal bruge

For at gennemføre dødsanmeldelsen og eventuel hjemsendelse skal du typisk bruge:

• Dødsattest (udstedt af lægen)
• Pas eller anden identifikation for afdøde
• Oplysninger om pårørende og bopæl
• Eventuel vielsesattest eller fødselsattest
• Tilladelser fra myndigheder, hvis afdøde skal transporteres ud af landet

Bedemanden kan hjælpe med at samle og indsende dokumenterne korrekt.

Praktisk hjælp og rådgivning

Det kan være en kompleks proces at håndtere et dødsfald, når afdøde er udenlandsk statsborger. Derfor vælger mange at få hjælp fra en bedemand med erfaring i internationale sager. De kan koordinere kontakten til myndigheder, ambassader og transportfirmaer.

Derudover kan du få vejledning hos:

• Borgerservice i den kommune, hvor dødsfaldet fandt sted,
• Udenrigsministeriets Borgerservice, som kan hjælpe med kontakt til ambassader,
• og den afdødes ambassade eller konsulat.

En værdig afsked – uanset nationalitet

Selvom reglerne kan virke tekniske, er formålet det samme som ved alle dødsfald: at sikre en værdig og korrekt håndtering af den afdødes sidste rejse. Med den rette hjælp og forståelse for proceduren kan både danske og udenlandske familier få ro til at tage afsked på en måde, der respekterer både lovgivning og kultur.